Quantcast
Channel: Vilde Elm » sten
Viewing all articles
Browse latest Browse all 3

Vintertøj

$
0
0

Nu er det for alvor ved at blive efterår – og derfor har mor, Frida og jeg også været ude for at købe vintertøj. Bl.a. har jeg fået et par smarte vinterstøvler, der blinker, når man træder på jorden.

Vi købte dem forrige onsdag, og næste dag insisterede jeg på, at jeg skulle have dem på i børnehaven, så de andre også kunne se dem. Den dag blev jeg i øvrigt afleveret af både mor og far, for bagefter skulle de ud for at kigge på en ny sofa til vores stue.

Om lørdagen skulle jeg op til mormor og morfar for at blive passet sammen med Frida. Mor og far skulle ud til Heidi og Svend hele dagen for at brygge øl, så vi blev hentet af morgenen af mormor og morfar.

Det var heldigvis dejligt vejr i den weekend, så vi var bl.a. en tur på stranden for at finde sten med hul i, som vi bagefter fik penge for – en krone pr. sten. Det betød også, at jeg senere spurgte mor og far ”hvad koster en krone”.

Linus, Filippa, Janne og Henrik var også på besøg, mens vi var der. Frida og jeg var også med til at plukke brombær i haven. Og så havde mormor og morfar fået nye gynger og en rebstige, som man kunne kravle op ad.

Mandag (hvor jeg holdt fri fra børnehaven) kom mor og far og hentede os – i vores nye bil, som de lige havde hentet hos forhandleren. Den var rigtig fin at sidde i – så fin at jeg faldt i søvn på vejen hjem og vågnede først, da vi var helt hjemme.

Og faktisk var det vist meget godt, at vi har fået en bil – for vores kassecykel er blevet stjålet. Det skete samme dag, som vi var ude at købe vintertøj. Cyklen stod udenfor fars arbejde midt på Falkoner Alle – og så er der nogen, som har taget den, selvom den var låst.

Så indtil vi får en ny, skal jeg også køre på løbecykel frem og tilbage fra børnehaven. Men det gør nu ikke noget, for det synes jeg faktisk er ret sjovt.

Mens vi var oppe hos mormor og morfar vågnede jeg ret tidligt. Så om tirsdagen var jeg ret træt – og fik derfor lov til at sove længere, så mor også afleverede mig senere. Og om eftermiddagen var Olivia med Frida hjemme efter skoletid.

Dagen efter blev jeg igen afleveret af både mor og far, for de skulle til en samtale i børnehaven om mig. Det var der nu ikke noget særligt i, for de voksne snakkede med alle forældrene.

Mor og far fik da også at vide, at det gik godt, jeg var glad og legede gerne med alle de andre børn. Men jeg var også lidt genert, hvis der kom fokus på mig, og ville derfor ikke rigtig sige ”værsgo”, fortælle om weekenden osv. Og så var min stædighed i øvrigt også aftaget lidt (men dog ikke helt).

Torsdag var Frida hos Silje, hvor hun også spiste aftensmad. Så her var jeg alene med mor og far – hvilket var ret hyggeligt. Senere skulle far af sted, så da Frida skulle hentes, var jeg lige lidt nede hos Jolie.

Om fredagen hentede mor mig lidt tidligt, så vi kunne kigge mere på vintertøj. Og bagefter var jeg bare hjemme og slappe af – hvilket var meget dejligt.

Her i weekenden har vi også været en del ude. Lørdag var vi på Frilandsmuseet, hvor der var en masse gamle huse. Det var ret sjovt at se, men det bedste var nu, at vi fik is. Og bagefter var der et vandløb med små vandfald, som man kunne smide blade i og se dem sejle af sted.

Søndag formiddag var Zandra og Jolie på besøg hos os. Og senere tog vi ud til Lasse, Jens og Helen. Her fik vi først kage, og bagefter var vi ude på en gåtur – først til en mark med køer og bagefter på legeplads. Og så var den weekend slut.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 3

Latest Images

Trending Articles


Oh Land, Georg Jensen og Tim Walker i et fantastisk mix


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Flandre Scarlet Peek (Touhou)


Minami Kotori? (Ai Mai Mi)


Dance


Mushroom Dance


Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Misaka Mikoto (Toaru kagaku no railgun)


Sælges: S.A.T Amplifix (Intg. Forstærker)


Nishizumi Maho (Girls und Panzer)


Koobee A790T LeWa


Motor startet im warmen Zustand schlecht. HILFE!


SKE48 – Pareo wa emerald – PV_HQ


Koshigaya Komari (Non Non Biyori)


Cat & Nazrin (Touhou)


Akaza Akari (Yuruyuri)


Kaname Madoka & Akemi Homura (Puella Magi Madoka Magica)


Hachikuji Mayoi (Bakemonogatari)


Smoker Crocodile (Onepiece)